Praktiske oplysninger og lejebetingelser
De 2 huse udlejes på
- ugebasis (fredag til fredag)
- tværs af uger (fx onsdag-søndag)
I højsæsonen kan der foretages skæve bookinger 4 uger frem. I mellem- og lavsæson kan der foretages skæve bookinger 6 uger frem.
Feriehusene kan desuden max lejes i 14 dage i højsæsonen.
Ønsker du at booke uger i det kommende år, kan du tidligst gøre dette fra den 1. oktober i det nuværende år.
Faciliteter
Alle huse er isoleret til helårsbrug og er el-opvarmede, så de kan benyttes hele året. Rygning er ikke tilladt indenfor. Telte og campingvogne må ikke opstilles på feriehusenes område. Husene er udstyret med dyner og puder til 6 personer – sengelinned medbringer du selv. Sejl til lift skal du også selv medbringe.
Har I flyttet rundt på møblerne, bedes I huske at flytte møblerne tilbage til deres oprindelig placeringer, før I forlader sommerhuset.
Nøgler
Nøgler eller nøglekode til feriehusene afsendes fra UlykkesPatientForeningen. Nøgler skal sendes retur efter endt ophold.
Ankomst og afrejse
Fredag er ankomst- og afrejsedag i alle huse. Se ankomst- og afrejsetider for de forskellige huse nedenfor:
Allinge, Nordbornholm
Ankomst fredag efter kl. 18:00
Afrejse fredag før kl. 13:00
Dueodde, Sydbornholm
Ankomst fredag efter kl. 16.00
Afrejse fredag før kl. 12.00
Der er rift om husene på Bornholm, derfor kan de kun lejes af det samme medlem (familie) hvert andet år i høj- og mellemsæsonen.
El-afregning
Afbestilling
Ved afbestilling senest 2 måneder før et opholds begyndelse kan det fulde beløb (leje og depositum) tilbagebetales. Herefter tilbagebetales kun depositum. Hvis huset udlejes til anden side i den pågældende uge, tilbagebetales også huslejen.
Ved sygdom kan det fulde beløb (leje og depositum) tilbagebetales mod fremsendelse af lægeattest.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger og telefonisk booking kan du kontakte Lone Jørgensen på tlf. 36 73 90 26 eller mail: [email protected].